Lars Wandy Frederiksen | ONLINE

Efter en times kørsel på motorvejen fra lufthavnen og ind mod Bangkok ankom vi til vores Hotel The Grand China Princess. Et lækkert stort hotel placeret midt i Chinatown. Billy sørgede behændigt for at få vores bagage på plads alt imens vi tjekkede ind i receptionen. Vi fik alle anvist skønne værelser på hotellets øverste etage på 16 etage med en lille terrasse og fænomenal udsigt ud over Bangkok og floden. Pigerne var trætte ovenpå den lange rejse, så de tog en lille lur. Peter og jeg var sulte så vi gik på jagt efter en McD. Da vi ikke lige følte os på hjemmebane hyrede vi den nærmeste tuk-tuk til at køre os til nærmeste McD som lå i et shoppingcenter en kilometers penge fra hotellet i nærheden af Grand Palace. Det var skønt at være tilbage i Bangkok. Byen var ligeså vanvittig og pulserende som jeg huskede den. Vel tilbage til hotellet mødtes vi med resten af famillien. Det blev besluttet at tage ind til Pat Pong området for at shoppe og få aftensmad.

begav vi os mod en forældrenes stamrestaurant som lå overfor Pat Pong Street. Vi fik spist lidt lokalt der blev skyllet ned med en par kolde øl, skønt, nu var turen rigtigt igang. Efter aftensmaden delte vi os op for hver for sig at kigge rundt på natmarkedet. Pat Pong er på en gang et stort marked og Bangkok´s Red Light District. Så T-shirt og kopivarer faldbydes side om side med sex shows i alle afskygninger. Vi fik shoppet lidt forskelligt fra de mange boder, mens vi konstant hele tiden fik gode tilbud om pussy pussy pussy. Sammen med Peter og Jeanette fandt vi en sexklub med udendørsservering. Så over en kold øl sad vi og betragtede det pulserede marked omkring os. Ved 23 tog vi en taxa tilbage til hotellet. Vi trængte alle til en god nats søvn.

Førte morgen i Bangkok. Vi startede med hotellets overdådige morgenbuffet med kok der lavede vafler og pandekager og det hele, mums. Vi kunne lige så godt starte første dag i Bangkok med det obligatoriske besøg til Grand Palace. Vi forlod hotellet sammen med Peter og Jeanette og blev med det samme ramt af varmen ude på gaden. Bangkok´s gader er et kapitel for sig selv. Den voldsomme trafik og forureningen blander sig med duften fra de mange gadekøkkener og affaldet. Mixs det med et menneskemylder og 30 graders varme. En uoverskuelig svada af sanseindtryk uden sidestykke. Nå men vi bevægede os ned af Ratchawong street mod floden for at tage en flodbåd op til Grand Palace. Udenfor Grand Palace blev vi af flere tuk-tuk chauffører gjort opmærksom på at GP var lukket, og vi derfor skulle køre med dem hen og se på andre templer. Klog af skade fra mit sidste besøg i Bangkok vidste jeg at det bare var et dårlig forsøg på at få kunder. Så vi fortsatte ufortrådent.

Da mine bukser åbenbart var for korte måtte jeg leje et par lange bukser for at komme ind i GP. Vel indenfor brugte vi de næste par timer på at opleve så meget vi kunne. De mange flotte bygninger og haveanlæg som paladset rummer og ikke mindst Templet for den grønne Smaragd buddha som er hoveattraktionen. Det var første dag i Thailand, så vi kunne godt mærke at vi endnu ikke helt var afklimatiseret i forhold til varmen. Selvom det var mit andet besøg til GP var det stadig en stor oplevelse og helt sikkert i top 5 over must see i Bangkok.

Jeg foreslog vores lille gruppe et besøg på Khao San Road hvor jeg havde boet 12 år tidligere. Så det blev til en varm gåtur gennem trafikken og midt i middagsheden mod Khao San. Gaden havde ikke ændret sig meget, den var stadig præget af Guesthouses, gadeboder og turistbureauer, samt backpackers og rejsebumser fra hele verden. Det blev et glædelig gensyn. Her er der som altid rigelige muligheder for lidt billig shopping. Det lykkedes mig sågar at finde det Guest house som jeg havde overnattet på sidste gang i Bangkok. Det var mildest talt en lidt anden standard end "The Grand China Princess"

For enden af gaden lå en lille McD hvor frokosten blev indtaget. Bagefter gik vi igen lidt op og ned af Khao San. Midt i myldret lykkedes det Peter og Jeanette at blive væk, så vi fortsatte på egen hånd. Det var tid for Gitte at prøve en tuk-tuk, så vi hyrede en til at køre os til templet med "liggende Buddha" ikke så langt fra GP. Liggende Buddha er en 30 meter lang buddha statue. Efter en rundtur i templet og tempelhaven gik vi ned mod floden for at tage en båd tilbage til Chinatown og vores hotel.

Om aftenen havde forældrene inviteret børnene på en flodsejlads med middag. Endnu en gang fik vi Billy til at køre os til Kajen i en af hotellets mange minibusser. Det var en hyggelig aften hvor vi sejlede op og ned af floden mens vi fra første række kunne skue ud over Bangkoks skyline der lyste op i mørket. Alt imens fik vi en skøn a´la carte middag der ikke manglede noget. Der var sågar underholdning i form af levende traditionel thailandsk musik og dans. Især det sidste holdte vores mor sig ikke tilbage fra at deltage i, med succes :)

Det var nu 3. dag i Thailand. Jeg havde foreslået familien at tage lidt nordpå ud af Bangkok for at se den gamle by Ayutthaya. Byen var Thailands hovedstad imellem det 14. og 17. århundrede. I dag rummer området stadig en masse af de gamle tempelbygninger. Vi fik igen Billy til at sørge for en minibus med chauffør, og han tog selv med som Guide. Billy foreslog at vi også gjorde stop halvvejs mod Ayutthaya for at opleve det kongelige sommerhus som er åbent for offentligheden, Så sådan blev det

Cirka 60 km. nord for Bangkok kom vi til sommerrecidensen. Det var tydeligt at dette var en attraktion lidt uden for alfavej, da kun få vestlige turister havde fundet vej hertil. Så resten af formiddagen brugte vi på at gå rundt i det store parkanlæg i det gode vejr, og se de flotte bygninger som var der. Det var ren afslapning, og der var rent og rolig. En stor kontrast til de sidste par dage i Bangkok

Ayutthaya er på en og samme bygninger fra byens storhedstid, men og en moderne by. Så den bedste måde at se området på, er faktisk at køre i bil rundt til de enkelte interesante sites som ligger spredt ud over det hele. Det var perfekt at have Billy med som guide, det er ikke svært at finde områder med gamle ruiner, men hvis man skal finde de mest spektakulære levn, så er en guide meget hjælpsom at have ved hånden. Vi havde selv kun lidt viden med hjemmefra, så Billy foreslog 4 steder at besøge i byen, så det råd tog vi. Første stop var et gammelt tempelområde, der stadigvæk i dag fungerer som helligdom. Bygningerne var virkelig fantastiske at opleve. Ikke mindst størrelsen kom bag på os. Så vi gik alle rundt på eget hånd og oplevede stedet og da vi følte os klar til at komme videre fanst vi tilbage til Minibussen hvor Billy og vores chauffør sad og ventede

Efter 4 dage i Bangkok var vi alle klar til at rejse videre. Næste stop var derfor byen Hua Hin der ligger cirka 250 km. mod sydwest ude ved kysten. Hua Hin er en af Thailand gamle originale feriemål, og og lige som så mange andre områder i dag indtaget af Europæiske tourister. Så tidlig om morgenen fik vi chekket ud af hotellet. Noget af vores bagage lod vi deponere tilbage på hotellet til når vi skulle hjem. Med Taxa kørte vi til Lumpong togstationen. Efter lidt forvirring fandt vi dog den rigtige perron og efter lidt venten kom toget. Vel ombord begyndte turen sydpå.

Togturen forløb stille og roligt. Vi fik alle lejlighede til at få en ekstra time på øjet. Lige så stille blev Bangkoks slum afløst af frodige landskaber og uendelige rækker af rismarker. En let anretning blev serveret på toget, uden dog at bringe særlig meget lykke hos det øvrige rejseselskab. Selv blev jeg mindet om den tilsvarende tur jeg havde taget 12 år tidligere, bare i den anden retning. Ligesom dengang fandt jeg togmaden spændende og velsmagende, omend meget thailandsk, men hva pokker det er jo også det land vi befandt os i. Omkring middagstid rullede toget så ind på stationen i Hua Hin.

Vel ankommet til Hua Hun fandt vi frem til en x-large tuk-tuk der kunne rumme 6 mennesker + bagage. Efter et par kilometer nåede vi frem til hotellet. Et hyggeligt lille sted med pool og omkring 40 værelser.

Efter lidt morgenmad fik vi pakket vores kufferter og checkede ud ad Hotellet. Vi skulle gå hen til gågaden for at komme ombord på den bus der skulle få os videre på turen. Planen var at tage bussen lidt ned af kysten hvor vi ville hoppe på en Katemaranfærge der så skulle sejle os videre til Koh Samui. Næsten til tiden ankom bussen som var en dejlig dobbeltdækker, og vi fik gode pladser oppe foran. I løbet af de næste 3 timer bevægede bussen sig sydpå, mens vi kunne skue ud på byerne vi passerede. Efter lidt tid blev der sågar sat en film de små skærme. Det var med til at gøre den lidt lange køretur mere udholdelig. Chaufføren gjorde ellers hva han kunne for at afkorte turen tidsmæssigt, med han til tider lidt voldsomme kørsel med den store bus.

Langt om længe nåede bussen frem til Chumphon, hvorfra vi skulle videre med en hurtigfærge til Kho Samui. Selve færgelejet var stort set ikke andet end et lille billetkontor og en lang lang badebro. Alligevel var der fyldt med turister og backpackers der også ventede på færgen. Efter en lille times kedelig venten i middagssolen fik vi endelig lov til at komme ombord på færgen. Vi fandt en gruppe sæder og snart gik det sydover. Det var uheldigvis en dag med hård søgang og snart kunne vi alle mærke søsygen komme snigende. Da alle havde det skidt blev der ikke snakket meget, folk forsøgte bare at få lidt hvile. Desværre var det ikke alle ombord der kunne styre søgangen lige godt, og snart kunne man rundt omkring se brugte brækposer eller børn der brækkede sig på dækket. Så det blev en lang lang tur før vi lagde til ved første stop som var den lille ø Koh Tao.