Forside Rejser Billeder Kontakt Lars Wandy Frederiksen | ONLINE Efter at have tilbragt årets første 14 dage i Singapore, Malaysia og ikke mindst Bangkok var det tid til at fortsætte rejsen mod det primære mål - Australien. Vi var faktisk hurtigt blevet trætte af ris, myggenet og Bangkoks trafikkaos. Så en sen aften tog vi ud til den gamle lufthavn i Bangkok hvor vi overnattede på en par stole i terminalen. Tidlig på aftenen 24 timer senere satte vores Boing 747 fra Lufthansa hjulene på landingsbanen i Sydney. Bag os lå en skrækkelig 8 timers flyvetur fra Bangkok. Skrækkelig fordi Lufthansa havde overbooket flyet hvilet resulterede i at vi havde ryger-pladser hele turen. Godt at den slags er afskaffet. Immigrationsprocessen forløb stille og roligt i en halvtom lufthavn og snart havde vi fået fat i vores rygsække. Med lufthavnsbussen satte vi derefter kursen ind mod Sydney centrum for at benytte os af rejsens absolut eneste fastlagte punkt, 2 overnatninger på et lille norsk ejet hostel i bydelen King Cross. Vel ankommet fik vi et lille dejligt værelse nede af gangen med fælles bad og toilet på gangen, og trætte, meget trætte faldt vi omkuld på sengen. Januar: Fra Sydney til Canberra Allerede fra tidlig næste morgen gik vi så i gang med at finde ud af hvad vi ville nu. Og som sagt startede planlægningen fra nulpunktet. Hurtigt var vi dog enig om at vi ville ud af Sydney og først se byen, når vi engang kom tilbage. Så de første 2 dage gik med at gå rundt i området uden en plan, men blot samle indtryk af vores muligheder. Ikke mindst det store spørgsmål, skulle vi rejse med bus eller egen bil. Hurtigt stod det os dog klart at vi kunne købe en rimelig bil for omkring 10.000-15.000 kr. så jagten på en bil gik ind. Efter at have besøgt en række lysky brugtvognsforhandlere i området forelskede vi os i en lille Toyota stationcar. Men efterhånden som vi over et par dage blev bekendt med området omkring os, blev vi også bekendt med et brugtbilssalg i et nærliggende parkeringshus. I dette parkeringshus havde man indrettet den nederste etage (5. etager under jorden) som en slag køb/salg byttecentral for backpackerbiler. Så med stor spænding tog vi elevatoren ned 5 etager under jorden for at se nærmere på udbuddet. Heldet var med os, i kælderen sad mellem 20 og 30 backpackers som allerede havde turneret landet i gamle biler, klar til at sælge deres biler. Her var alt fra gamle vrag, stationcars, folkevognsrugbrød m.m. mange af bilerne endda med masser af udstyr. Vores opmærksomhed faldt dog ret hurtigt på en af de mindre stationcars. Interessen skyldtes måske ikke mindst at sælgerne var 2 flinke fyre fra Randers. Hold da kæft de var fedt at opleve lidt hjemmefra, når nu man var så langt væk. jeg skal være ærlig og indrømme at havde det ikke været 2 danskere, var det ikke den bil vi havde valgt, men fordi kommunikation var let og med den dertil hørende lidt falske tryghedsfornemmelse bestemte vi os for at købe deres bil, så efter lidt let prutten om prisen købte vi deres hvide 1979 Ford Cortina for den nette sum af 2000 australske dollars. Glade for vores nye indkøb fejrede vi handlen med et par kolde øl. Dagen efter fik vi ordnet vores forsikring på bilen, og på forunderlig vis fik Linda scoret et gratis AAA-abonnement på bilen. Det australske svar på Falck. Efter en dag med at pakke bilen og købe lidt ekstra udstyr var vi en skøn fredag formiddag klar til at forlade Sydney. Vi startede bilen for første gang af mange for at modtage første lektion i venstre-kørsel. Da vi ville starte roligt bestemte vi os for første stop i Penrith. En søvning Sydney forstad halvvejs mod Blue Mountains. Her fandt vi et skønt lille campsite med grill og en teltplads på toppen af en bakke med udsigt. For første gang samlede vi det telt vi havde købt sammen med bilen og som skulle være vores hjem det næste halve år. Mens solen gik ned, kunne vi sidde på vores små klapstole, spise den hjemmelavede mad og nyde synet af de mange kakaduer, inden vi til sidst kravlte i soveposen på vores nye fine skumgummimadras. Glade for at være kommet rigtig i gang med vores rejse, og samtidig spændte på hvad turen ville bringe af oplevelser. Nå ja, og en stille bøn til at den gamle Cortina ville klare turen rundt i Australien endnu en gang.  Den 5. februar vågnede vi i Penrith. Efter morgenmaden og bilen var pakket satte vi via rute 31 kursen mod den Australske hovedstad Canberra 250 km. mod sydvest. De knap 400 km kørsel fra Townsville til Cairns gik uden de store problemer. Det var dog nu tydeligt at vi igen var kommet ud til kysten. Luftfugtigheden var høj og klimaet var frodigt og grønt. Havde det ikke lige været for de mange store marker med sukkerrør kunne man tro vi var havnet tilbage i Thailand. Halvvejs holdte vi ind i Mission Beach for en let frokost i vejkanten, mens vi siddende i vandkanten beundrede naturen omkring os. Midt på eftermiddagen ankom vi til Cairns. Vi havde på forhånd udset os Coconu resort som campsite. Endnu en BIG4 campsite som lå i den sydlige udkant af Cairns på Anderson road, og som facilitetsmæssigt absolut hørte til luksusklassen, og heldigvis havde de plads til os. Stedet levede op til alle forventninger med fjernsynsstue, stort poolområde, køkken og vaskefacilliteter og alt. Set i bakspejlet et af de bedste steder vi overnattede på rejsen. Vel etableret på vores nye resort brugte vi de efterfølgende dage på at opleve byen og ligge ved poolen og slappe af. Det var rolige dage med lidt småture rundt i byen og ingen hastværk. Cairns by har ikke de store seværdigheder. Det som er værd at se ligger ud for kysten - Great Barrier Reef. Så ud over lidt småshopping, og at vi lige for sat nyt batteri i bilen pga startproblemer med det gamle batteri (vi måtte have starthjælp en morgen via vores AAA abonnement)gik vi på jagt efter muligheden for at tage et dykkercertifikat. Udbuddet af dykkerfirmaer var stort, men lidt tilfældigt fik vi tilmeldt os hos et firma der for 2.500 kr. tilbød et 5 dages intensiv kursus der indebar 2 dages træning i bassin og herefter 3 dage på en båd ude på revet med 9-10 indlagte dyk. Vi skulle dog lige vente et par dage før kurset kurset startede, så igen blev der slappet af lidt ved campingpladsens poolområde, og der blev tid til at få skrevet lidt dagbog og skrevet hjem til familien.