Forside Rejser Billeder Kontakt Lars Wandy Frederiksen | ONLINE Vel ankommet til Lufthavnen i Malaga og lykkeligt genforenet med min kæreste lå foran mig 3½ uge i det sydspanske som skulle vise sig at blive en af mine bedste rejseoplevelser i Europa. Planen for de 3½ uge var egentlig ret uorganiseret. Eneste holdepunkt var at bruge et par dage i Malaga på at blive organiseret, se byen, og få en plan for turen. Efter at have fundet vores lejlighed og fået et hvil brugte vi efterfølgende 3 dage på at opleve Malaga til fods og til bus. Malaga som er placeret på Spaniens sydkyst er på mange måder blot en stor industriby uden de store nævneværdige internationale seværdigheder. Byen har dog som så mange andre gamle mauriske byer et historisk præg der trods alt giver byen atmosfære. Det kan anbefales at bevæge sig ind i de snævre gader omkring byens gamle bydel og opleve en af de mange barer eller interessante og hyggelige spisesteder som findes her. Gå samtidig et smut forbi byens gamle katedral. Som alle sydspanske byer med respekt for sig selv har Malaga også et næsten obligatorisk "alcazaba" og selvfølgelig en tyrefægterarena. En alcazaba er stort set er en gammel maurisk borgruin, Som oftest placeret højt over den gamle bydel med udsigt over byen. Begge seværdigheder er da også et besøg værd. Men besøg i de øvrige andalusiske storbyer vil hurtigt få Malaga til at blegne. Et par dage i Malaga burde dog for enhver være rigeligt, hvilket også var tilfældet for os, så næste mission var leje af bil og den videre planlægning. Efter at have brugt en formiddag med et kort over Andalusien kombineret med kolde drikkevarer var vi klar til at forlade Malaga. Så et Toyota Yaris blev lejet, og af sted ud af Malaga gik det. Første stop på turen var planlagt i Ronda. En lille by nordøst for Malaga. Hvad vidste vi om Ronda. Ikke meget, men på det kort vi havde købt så det ud til at byen havde en meget malerisk gammel bro ......så hvorfor ikke. Vejen væk fra kysten var en smuk tur op gennem et bjergrigt område. Undervejs til Ronda blev der også tid til at gøre holdt i flere af de små byer langs hovedvejen En voldsom varme med temperaturer omkring de 40 grader lagde desværre en lille dæmper på aktiviteten. Af de mere interessante stop undervejs var en bjergplateau af kalksten der gennem erosion havde formet et måneagtigt landskab. Hen af 4-tiden ankom vi så til Ronda, der som så mange andre byer i området er stærkt af arabisk arkitektur. Efter indlogering på et billigt, men superlækkert og rent hotel begav vi os på rundtur i Ronda. Til trods for byens beliggenhed væk fra vandet finder et overraskende antal turister vej dertil. Ikke mindst for at opleve en by som gennemskæres af en 100 meter dyb slugt der kun kan passeres via en gammel romersk viadukt. Kommer man til byen må man dog ikke snyde sig selv for en hyggelig tur gennem byens gamle arabiske kvarter. En perfekt aften blev afsluttet med et perfekt resturantbesøg, med lækkert mad og udsigt ud over slugten og broen. Dagen efter var det tid til at forlade Ronda igen. Vi ville søge tilbage til kysten men valgte istedet for den hurtige landevej at tage "the scenic mountain route". Efter at have forladt bjergene og nået ud til kysten nåede vi frem til Gibraltar. Da området stadig er engelsk vælger spanierne at være på tværs og har indført en omfattende grænsekontrol, såalene det at krydse grænsen tog en hel time. Fra hele morgnen at have kørt på øde bjergvejje befandt vi os nu i et trafikmyldrer der var en større storby værdig, bare flyttet til små smalle gader og ensretning overalt. Egentlig var det vores hensigt at overnatte i byen, men heftige priser på selv billig overnatning på op mod 120 € mod normalt 40-50€ skræmte os lidt væk. Så oplevelsen skulle altså være her og nu. Gibraltar by er i sig selv ganske interessant om end hurtig overstået. Det sydspanske klima kombineret med den Engelske byggestil og kultur er ret finurlig. Efter ldt sightseeing i byen og en frokost på McD gik turen mod selve "klippen". Man kan tage en kabelbane op, men vi valgte at køre op. Set i bakspejlet en praktisk tilgang til at opleve alle seværdigheder uden for meget spildtid og lange gåture. Dog også en tilgang som frarådes folk for der ikke bryder sig om 21% stigninger og at parallelparkere på bakker. Klippen er til dato min kørselmæssige største udfordring. Når man så er kommet op på klippen, så åbner sig den mest fantastiske udsigt over Gibraltarstrædet over mod Afrika. Udsigten er det hele værd. Men med i parken er også de vilde aber som klippen er så kendt for. Aber der ikke længere er specielt sky overfor mennesker eller biler. Så de hopper gerne op på bilen. Af andre seværdigheder kan nævnes en række drypstenshuler med indlagte gåture og gamle engelske fæstningsværker etableret igennem de sidste 300 år. Så oplevelser er der nok af, og hele tiden har man den fantastiske udsigt lige ved hånden. Gibraltar er faktisk et ret fedt sted at besøge. Det var ved at være sent og vi havde jo ikke lige noget overnatning på hånden, så vi forlod Gibraltar og fortsatte ned af kysten for at finde overnatning. De første par steder vi holdte ind var desværre fuldt booket eller alt for dyre så vi fortsatte efter andre muligheder. Vejen endte med at føre os hele vejen til Tarifa. Tarifa er Spaniens sydligste by, og kun et stenkast fra Afrika. Efter at have indlogeret os på et lille hostel hos en ejer der bar en umiskendelig lighed med en ældre Robert Duvall var det tid til aftensmad. Det havde dog været en lang dag, så efter et hurtigt måltid begav vi os tilbage til vores værelse for at restituere. Tarifa er i sig selv ikke den store oplevelse. En hyggelig spansk flække hvor det blæser uforholdsmæssigt meget. Men byen er en perfekt base for at opleve de fantastiske strande som ligger i området. Ikke mindst på kysten vest for byen. Derfor blev dagen derpå også brugt netop til at opleve flere af strande, og dermed en kærkommen lejlighed til en kærkommen dukkert. Det blev en dag uden de store mål, men blot en vilkårlig rejse rundt i området. En strategi som samme aften blev brugt til at se Tarifa. Da vi vågnede op til tredje dag i Tarifa syntes vi ikke at området kunne byde os på mere. Så efter et kort morgenmåltid bestående af kiks og doughnuts indkøbt i det lokale supermarked gik turen videre op ad kysten. Fortsætter man op ad kysten kommer man til byen Cádiz. Cádiz som ligger på spidsen af en landtange var i gamle dage udskibshavn for trafikken til den nye verden i Amerika. Af samme årsag er der masser af historiske steder at opleve i byen. I første omgang valgte vi dog at besøge et større shoppingcentrer i en af byens forstæder der ligger mere inde i landet. Efter nogle dage med meget natur i Tarifa og vind og vejr var det skønt at slendre rundt i et shoppingcenter med aircondition. Det blev også til en større american lunch. midt på eftermiddagen gik turen dog videre mod centrum. Vi havde held til at finde en parkeringskælder inde i centrum, men at finde et hostel med et ledig værelse viste sig hurtigt at være mere vanskelig. Efter 7-8 forgæves forsøg fandt vi langt om længe et ledigt sted. Efterfølgende måtte vi dog erkende at dette ophold ikke alene blev den dyreste overnatning, men så absolut også den kvalitetsmæssigt dårligste. Ja ja , sådan går det jo nogen gange på landevejen. Til trods herfor viste Cádiz sig fra en overordentlig hyggelig side. Vi valgte at tage den lange gåtur gennem byen som anbefalet af de lokale turistbureau. Denne tur førte os forbi den gamle havn og fortet, forbi katedralen og gennem et utal af smukke plazaer. Den lange gåtur blev afsluttet på plaza de "et eller andet jeg ikke husker"..... Efter at have fundet en bænk med udsyn over pladsen og fået lidt koldt at drikke faldt vi hen i iagttagelse og latter over det lokale liv og menneskemylder som der var på pladsen. Før vi havde set os om havde vi siddet og hygget os på en bænk i 4 timer med sodavand og is, tiden var bare forsvundet. En hyggelig aften ud over det sædvanlige. Da klokken slog 23.00 blev det tid til at afslutte dagen. Næste morgen var vi hurtigt ud af fjerene, vi gad ikke spilde tiden på det kedelige hostel. Vi gik endnu lidt rundt i byen og kiggede butikker og bestemte os for at fortsætte vores tur. Næste mål hed Sevilla 250 km. mod nordøst. Forud for ankomsten til Sevilla var vi blevet opmærksom på at byen var specielt plaget af den hedebølge som igennem de sidste par uger havde plaget området og os. Intet kunne dog helt forberede os på den varmeovn vi kørte ind i. Da termometeret viste 47 grader celsius, og med erfaringerne fra Cádiz i minde, stor det klar at førsteprioriteten hed værelse med aircondition. De næste par dage blev brugt på at udforske en by som udover varmen har utroligt meget at byde på. Så efter en kort indkvatering på et dejlig lille hotel i udkanten af den gamle bydel begav vi os ud i varmen. Heldigvis har byen udstyret sig selv med et åbne dobbeltdækkerbusser. Ganske vist er disse rene turistfælder, men også et godt udgangspunkt for den videre udforskning af byen. Lædersæder og 47c går dog absolut ikke i spænd sammen. Men vi fik det overblik vi kom efter. De næste par dage gik herefter med at opleve byens seværdigheder. Hovedattraktionen er byens domkirke, som er verdens 3. største, og den største i verden i gotisk byggestil. En helt igennem sublim oplevelse. Af andre attraktioner kan nævnes det gamle kongepalads og byens tyrefægterarena. En ting er at opleve de enkelte steder, hvilket jeg vil betragte som individuelle mursten. Men den mørtel som binder det hele sammen til en helhed er så absolut den atmosfære og stemning som præger de gamle snævre hyggelige og skæve gader i byens gamle kvarterer. Her er fyldt med boder, små cafeer og fine restauranter som trods beliggenheden ikke ruinere ens rejsebudget. Dette er stedet hvor man bare slår sig ned med en kold drik. se på mennesker som går forbi, høre fuglene synge, og vandet der risler i de små fontæner, og bare nyde tilværelsens lethed. Desværre kunne vi ikke blive i Sevilla for evigt, og ærligt talt trængte vi til at opleve nogle mere moderate varmegrader. Løsningen blev byen Cordoba 200 km. mod Nordøst. Hovedmålet blev igen igen den lokale katedral. I dette tilfælde havde en række initiativrige arabere dog nogle århundrede forinden ombygget katedralen til en moske. Dette er blevet til et sælsomt bygningsværk af blandede stilarter og den største moske uden for den arabiske verden. Igen en uforglemmelig oplevelse. Da dagen begyndte at gå på hæld begav vi os tilbage på landvejen i håb om at der på vejen ville dukke en overnatningsmulighed op. Og miraklernes tid er åbenbart ikke forbi for resultat blev et dejligt hotel med SWIMMINGPOOL. Et resultat som afstedkom en hurtigt opbremsning i toyotaen. Efter en lækker aften dukkert og en kold cervesas var det tilbage på hovedet i seng. Dagen derpå nåede vi efter få kilometer til byen Grenada for foden af Sierra Nevada bjergkæden. Det primære mål for besøget var det Mauriske kongepalads Al-hambra. Slottet er bygget i det 14. århundrede og er et world heritage site. Da kun et bestemt antal besøgende lukkes ind hver dag havde vi via Internettet bestilt vores billetter et par uger i forvejen. Vi havde indgang klokken 2. Så formiddagen blev brugt på en hyggelig spadseretur rundt i Grenadas gamle bydel samt en hyggelig lille middag midt i denne oldgamle by. Over middag gik vi gennem skoven op mod slottet som befinder sig på et plateau hævet over byen. Da vi stadig var i god tid gik vi en tur i slottet have. Haver er jo normalt ikke min livret, men denne have med sine små springvand og vandløb var en god oplevelse. Klokken 2 var det vores tur til at komme ind og se de gamle private gemakker for de tidligere herskere over området, Sultaner osv. Selve de private gemakker er helt klart de mest fantastiske område af hele Al-hambra, og en oplevelse der til fulde levede op til vores forventninger. Så afgjort et bygningsværk der er værd at besøge. Efter selve slottet brugte vi yderligere en times tid på at gå rundt at se de øvrige voldanlæg der tilsammen udgør Al-Hambra. Dagen efter satte vi kursen mod turens sidste destination. Nerja, en lille badeby på den sydspanske kyst cirka 60 øst for Malaga. Gitte havde været i den lille by, inden jeg kkom til Spanien, og synes det var et fedt sted at bruge en uge på at dase ved stranden og slappe af. Efter en 100 km. kom vi til Nerja. Første punkt efter ankomsten til Nerja var at finde noget hyggeligt privat indkvartering. Det var dog hæjsæson, så først efter at have kørt rundt mellem 8-10 forskellige steder fandt vi et hyggeligt lille guesthouse hvor familien boede i forhuset, og prisen var overkomelig. Eneste minus var at det tog 10 min at gå til stranden. Vel etableret var næste punkt at få afleveret bilen, dette forløb smertefrit og uden problemer ved det lokale EuroCar kontor. Den lille Yaris havde kørt godt. Nerja viste sig hurtigt som en skøn oplevelse. Ok måske er der lidt mange turister, især englændere. Men strandene og restauranterne er udsøgte og mulighederne er mange, helt klart et af de bdre steder til strandferie jeg har oplevet i Spanien. Dagene kom hurtigt til at ligne hinanden hvor nøgleordene var afslapning og hygge. Om morgenen gik jeg til bageren nede på hjørnet og købte lidt brød, juice og doughnuts. Efter morgenmad gik vi gerne til stranden. En dejlig sandstrand og varmt roligt vand. Og masser af muligheder for at købe frugt og drikke i løbet af dagen. Så med vores nyindkøbte strandtennissæt, luftmadras og bøger hyggede vi os dag efter dag. Ved Middagstid gik vi gerne op på en af de små cafeer for lidt let frokost inden vi igen søgte tilbage til stranden. Midt på eftermiddagen forlod vi gerne stranden. Enten for at få en lille "morfar" på værelset, eller shoppe lidt i byen. Når solen begyndte at gå ned gik vi ned i byen for at finde en god restaurant. Nerja kunne heldivis byde på et stort udvalg af rigtig gode restauranter. Lige med undtagelse af en enkelt kinesisk restaurant spiste vi kanongodt. Især en lidt kedeligt udseende hjørnebygning, men med den skønneste tagterrasse med udsigt over Sierra Nevada bjergene var et højdepunkt. Sådan tog den ene dag den anden, og ugen forsvandt på skønneste vis alt for hurtigt. En lille bonus oplevelse var en dag ved stranden da det pludselig var danskere der bredte deres strandhåndklæder ud lige ved siden af vores. Dette var i sig selv spøjst da vi stort set ikke havde mødt nogle danskere på turen. Mere spøjst var det dog at det var Helena Christensen med familie. Det viste sig at ikke nok med at hun ser skøn ud, så er hun også et rigtig sødt menneske, og Lars fik et lidt overraskende feriefoto med hjem. Nå men hjem skulle vi jo, så da dagen kom tog vi bussen til Malaga, og videre derfra til lufthavnen. For Gitte som nu havde været af sted i 2 måneder var det at vende hjem tiltrængt, så afskeden med skønne Andalusien var for hende ikke så svært. For mig var det en oplevelse af et landområde som jeg forud for besøget mest troede på bestod af tykke tyske turister, grisefester, og usmagelige charteroplevelser. Ak ja, sådan kan man jo blive overrasket.